Poul Henningsen lamper
En lampe fra Poul Henningsen også kaldet PH-lampe I daglig tale, kan spille en afgørende rolle for stemningen i hjemmet, ved ikke bare at tilfører lys, men også æstetik til ethvert rum. Disse ikoniske lamper er kendt for deres elegante design og funktionelle belysning, der passer godt ind i forskellige indretningsstile.
PH-lamperns historie - kort fortalt
PH-lamperne markerer et afgørende vendepunkt i belysningens historie og betragtes som en designklassiker. Med treskærmssystemet fra 1926 skabte Poul Henningsen blændfrit, behageligt lys, hvor de tre skærme styrer lyset, så det ikke blænder. Resultatet er funktionel og æstetisk belysning, der skaber ro i rummet og bygger på et tæt samarbejde med Louis Poulsen, hvor innovation og respekt for lysets betydning er i fokus.
Poul Henningsens filosofi om, at lyset skal forme rummet uden at blænde, er det centrale kendetegn for hele PH-kollektionen.
Treskærmssystemet danner fortsat grundlaget for både design og funktion, og PH-lampernes karakteristiske silhuet er anerkendt blandt designinteresserede. Louis Poulsen viderefører denne arv med teknisk præcision og indgående forståelse for lys, så hvert produkt bidrager til et harmonisk og indbydende miljø uanset hvor i hjemmet du vælger at placere dine PH-lamper.
Lyskilder til PH-lamper
De fleste PH-lamper bruger enten lyskilder med E14- eller E27-fatning og er kompatibel med både LED- og smart-lyskilder.
Anbefalede kelvin-værdier som 2700K for varmt lys eller 3000K for et mere neutralt udtryk sikrer den rette stemning. De bærbare PH-lamper: PH 80 Portable Lampe og PH 2/1 Portable Lampe fås med indbygget LED for nemmere lysstyring samt en kontrolleret energieffektivitet.
For yderligere vejledning, se Louis Poulsens lyskildeguide.
Filosofien bag Poul Henningsens lamper
Hos Louis Poulsen er princippet “lys før form” grundlæggende. Hver PH-lampe er omhyggeligt opbygget med materialer som mundblæst opalglas, der sikrer diffuseret og blændfrit lys.
Denne tilgang udspringer af Poul Henningsens filosofi, hvor form følger funktion, og designet understøtter lys kvaliteten.












































